LYNGBY-TAARBÆK: Alle er enige om 2021-budgettet, der er toårigt og derfor også gælder 2022. Den dobbelte varighed blev indvarslet allerede i 2020-budgettet, der tillige stillede en skattestigning i udsigt. Også det løfte bliver indfriet, godt og vel endda.
Årsagen er udligningsreformen, som man allerede sidste år fornemmede vil koste kommunen penge, og derfor forudskikkede en skattestigning på 0,5 procentpoint. Den faktiske skattestigning bliver 0,68 procentpoint, idet kommuner med tab på udligningsreformen har adgang til at hæve skatten tilsvarende uden modregning fra statens side.
Indholdsmæssigt afspejler budgetaftalen et ønske om, at udligningsreformens konsekvenser ikke skal ramme den kommunale service, som derfor kun rummer få aktivitetsudvidelser. En reduktion af den kommunale målsætning for kassebeholdningen fra 130 mio. kr. til 100 mio. kr. bidrager også til at få enderne til at mødes.
Parterne bag budgetaftalen er De Konservative, Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten samt løsgængerne Henriette Breum (eks-V) og Inge Sandager (eks-V). Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt på byrådsmøde i aften.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.