RINGKØBING-SKJERN: Andenbehandlingen af 2021-budgettet forvandlede et 26-mod-3-flertal til enstemmighed, da de tre udenforstående besluttede sig for, at de var enige i så meget, at de godt ville være med.
De tre forsøgte sig med et ændringsforslag, som kun de selv stemte for, og derefter meldte erkendelsen af tingenes tilstand sig. Dansk Folkeparti og løsgængeren Svend Boye Thomsen (eks-V) tilsluttede forligsparterne Venstre, Socialdemokratiet, Kristendemokraterne, SF, DeKonservative samt løsgænger Jesper Lærke (eks-Fjordlisten).
Ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern var det Svend Boye Thomsen, der åbnede for at gå med i budgettet, hvis det kunne blive noteret, at han havde forsøgt sig med sit ændringsforslag. Den gik DF'erne med på, og så var enigheden i hus.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.