Kommune og region vil splitte regning for at flytte station

KORT NYT1. OKT 2020 15.15

STEVNS: En flytning af stationen i Rødvig har længe været på ønskesedlen i Stevns Kommune, og nu har man indgået en aftale med Region Sjælland om at gå proaktivt ind i projektet med ambition om at nå i mål, oplyser kommunen.

Det koster 30 mio. kr. at flytte stationen, men fordi det kan ske i sammenhæng med renovering af skinnerne på Østbanen, kan det gøres for 23 mio. kr. Den udgift er region og kommune villige til at dele, da flytningen giver lavere driftsudgifter for Lokaltog, som primært finansieres af regionen. Besparelsen vurderes til 12 mio. kr. over ti år, fordi Lokaltog slipper for at renovere den gamle stationsbygning, kommer til at køre færre kilometer og forventer stigende passagerindtægter.

Udover udgiften på 23 mio. kr. kan der komme visse anlægsudgifter i forbindelse med opførelsen af den nye station, fx til parkering. Realisering af flytningen af Rødvig Station forudsætter, at der findes penge til renovering af Østbanens skinner. Det kræver medfinansiering fra staten.

ak

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev