dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

KL går rent virtuelt resten af året

KORT NYT
15. SEP 2020 15.25

Alle konferencer og større arrangementer i KL-regi bliver omlagt til virtuelle koncepter for resten af i år, oplyser KL. Det sker, fordi stadig flere kommuner ikke ønsker, at deres medarbejdere rejser rundt i landet og deltager i fysiske møder med den risiko for coronasmitte, som det medfører.

KL ønsker at opretholde vidensdeling og faglig udvikling på tværs af kommunerne og har truffet beslutningen om at gå virtuelt, fordi man "forudsætter, at coronavirus vil være i Danmark i noget tid endnu og med risiko for, at smittetrykket stiger igen i løbet af efteråret og vinteren". KL vil derfor benytte lejligheden til at videreudvikle sine virtuelle koncepter.

- Vi ser ind i en fremtid, hvor der fortsat kan være behov for at mødes på den virtuelle måde, og det er vi i fuld gang med at gøre os klar til, siger KL-direktør Kristian Wendelboe.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kl-gaar-rent-virtuelt-resten-af-aaret

GDPR