Minister vil ikke omgøre gelænder-afgørelse

KORT NYT15. SEP 2020 11.50

SKIVE: Kulturminister Joy Mogensen (S) vil ikke omgøre Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse om, at Skive Kommune skal fjerne det ulovligt opsatte gelænder - der for tiden er et reb - ved gravhøjen Bette Jenses Hyw, skriver Skive Folkeblad.

Hun skriver samtidig til borgmester Peder Christian Kirkegaard (V), at sagen "illustrerer, at Folketinget har valgt at lave en meget restriktiv lovgivning på området for fortidsminder, og at der i forvaltningen af denne også har udviklet sig en meget restriktiv praksis. Der er selvfølgelig et vigtigt hensyn til, at vi skal passe på vores fælles kulturarv, men jeg vil også meget gerne se på, om der i lovgivningen er de rette balancegange".

Det daværende Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede i 2014 afgørelsen om, at et gelænder skæmmer gravhøjen. Det var en fem-fem-afgørelse, hvor formanden afgjorde sagen ved at stadfæste. 

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev