Assens tilbage i budgetenighed i år

Flere penge til ældre og øvrig drift, og så en buffer til det uventede.
14. SEP 2020 9.14
TEMA: Budget 2021

ASSENS: Efter et år med ikke-enstemmige budgetaftaler er Assens Byråd i år vendt tilbage til den enige fordragelighed i budgettet for 2021. Det lægger 22,2 mio. kr. og 26,5 mio. kr. oveni henholdsvis drifts- og anlægsbudgettet.

Desuden indføres som en nyskabelse et såkaldt budgetværn på 20 mio. kr. årligt. Budgetværnet skal være en buffer, der opfanger uventede udgifter, så byrådet som udgangspunkt slipper for at skulle finde kompenserende besparelser, hvis noget nyt dukker op.

På driftsområdet udvides demografireguleringen til også at omfatte hjemmeplejen og sygeplejen foruden som hidtil daginstitutioner og skoler. Ældreområdet får derudover 28 mio. kr. til at "styrke, udvikle og nytænke området".

Partierne bag budgetaftalen er Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF, De Konservative, Enhedslisten og De Radikale. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i Assens Byråd 30. september.

 

Se budgetaftalen.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job