Nu er det nemmere at hente passet i Ishøj

KORT NYT3. SEP 2020 6.55

ISHØJ: Nu kan borgere i Ishøj, som skal hente pas eller kørekort i Borgerservice, slippe for køen. Kommunen har nemlig fået nye bokse, som kan åbnes med sygesikringskort og en kode, så det kan gøres uden at stå i en skrankekø, skriver TV2 Lorry.

Det er både nemmere for borgeren, der slipper for at bestille tid, og frigør ressourcer hos medarbejderne, der kan varetage andre borgernære opgaver, ligesom den personlige kontakt og coronasmitte undgås. Aarhus indførte samme passkabe sidste år. 

- Det smarte er jo, at man slipper for at stå i kø i Borgerservice og vente på, at en medarbejder har tid. Det frigør samtidig medarbejdernes ressourcer til nogle andre borgernære opgaver, og det betyder så, at når borgerne henter deres pas, så kan de gøre det, når det passer dem, siger Mette Amdisen (S), udvalgsformand for social- og sundhedsudvalget, til TV2 Lorry.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev