Fremtiden for havnen i Næstved smidt op i luften

KORT NYT21. JUL 2020 12.46

NÆSTVED / VORDINGBORG: Næstveds borgmester Carsten Rasmussen (S) vil ifølge TV2 Øst lukke byens erhvervshavn og spare 150 til 200 mio. kr., som det vil koste at flytte den, som havnebestyrelsen selv har foreslået. Ifølge ham skal der med tiden lukkes helt ned for store fragtskibe og området omdannes til en kommunal havn for lystsejlere, hvor blandt andre Kongeskibet Dannebrog kan komme på besøg.

Nu foreslår Vordingborgs borgmester, Mikael Smed (S), at de to kommuner går sammen om at drive erhvervshavnen videre i et aktieselskab. Smed mener samtidig, at et eventuelt samarbejde kan sende mange arbejdsopgaver til Vordingborg.

- Der bliver færre erhvervshavne rundt omkring, og i Region Sjælland er der kun Køge, Kalundborg og Vordingborg, der har dybdegang tilbage til den type fartøjer og er to kommuner fælles om havnen, får den større muskler og kan byde ind på endnu flere opgaver til at betjene Sydsjælland, Falster og de store byggeprojekter på Lolland.

ka

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev