Siden det kom frem, at flere kommuner bruger eksterne konsulenter og aflønner efter no cure no pay, har Ankestyrelsen undersøgt forholdene ud fra 30 kommuner.
Nu er første fase af undersøgelsen klar, og konklusionen er: Nej, kommuner må ikke burge private konsulenter aflønnet efter no cure no pay-princippet.
Ombudsmanden slog ifølge styrelsen fast, at private leverandører skal overholde samme regler, som hvis kommunen selv havde løst opgaven.
Skohandel om menneskeliv
Med resultataflønningen vil konsulenterne blive inhabile, da der kommer en økonomisk interesse i deres afgørelser, og derfor kan de ikke medvirke i afgørelsen af de konkrete sager, som de hentes ind til at afgøre. Det har særligt været på det sociale område om ydelser til borgere, kommunerne har benyttet metoden.
Derfor er det bekymrende, at der kommer et økonomisk incitament, mener Socialpædagogerne. Formanden, Benny Andersen, er derfor glad for Ankestyrelsens afgørelse, siger han til Ritzau:
- Det betyder forhåbentlig, at man bevæger sig fra, at menneskers liv bliver et forretningsobjekt, på lige fod med når man køber sko, til at handle om, hvad mennesket rent faktisk har brug for.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) er enig:
- Jeg er glad for, at Ankestyrelsens udtalelse er så klar. Jeg blev meget bekymret, da jeg først hørte om metoden 'no cure no pay', hvor private konsulenter får resultatløn for at finde besparelser på udsatte og sårbare, siger hun ifølge Ritzau.
- Det er en model, hvor man har glemt blikket for borgeren. Det virker, som om det er hensynet til økonomien, der står over hensynet til den enkelte, siger hun.
KL: Afgørelsen skaber forvirring
Hos KL er begejstringen dog til at overse. I et debatindlæg på Altinget skriver formanden for socialudvalget og borgmester i Odsherred, Thomas Adelskov (S), blandt andet, at serviceniveauet bliver fastsat af Ankestyrelsens jurister, og det er ikke rimeligt.
'Resultatet er, at vi ikke kan leve op til de forventninger, der skabes. Samtidig kan vi blive nødt til at tage pengene fra andre områder for at kunne give borgerne på dette område den indsats, som Ankestyrelsen fastsætter. Det, mener vi ikke, er rimeligt.'
Han efterlyser derfor tættere samarbejde mellem kommunerne og Ankestyrelsen og mener, det 'må det være en opgave for regeringen og Folketinget at tilføre ressourcer til området'.
Find hele tilsynsudtalelsen hos Ankestyrelsen.
De 30 kommuner i undersøgelsen får særskilte svar:
Vejen
Sorø
Assens
Stevns
Albertslund
Odsherred
Furesø
Fredericia
Ballerup
Allerød
Hjørring
Rebild
Vesthimmerland
Holstebro
Ringkøbing-Skjern
Randers
Favrskov
Aarhus
Odder
Horsens
Billund
Vejle
Kolding
Nordfyns
Kerteminde
Nyborg
Køge
Tårnby
Silkeborg
Hedensted
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.