Top 25 af de borgmester- og spidskandidater, der har fået størst mediedækning, er alle valgt ind i byrådene, viser en opgørelse, DK Nyt har lavet på baggrund af et dataudtræk fra RUC's Borgmesterbarometer og KMD's valgresultater.

11 i top 25 er desuden blevet borgmester - heraf er to nyvalgt. I bund 25 er 17 blevet valgt ind, mens det er blevet til en enkelt borgmesterpost til Per Urban Olsen (K) på Samsø.

Borgmesterbarometeret har siden 1. oktober målt, hvor mange omtaler og udtalelser 326 udvalgte borgmester- og spidskandidater har fået i nyhedsmedierne.

Om det er udtryk for, at nyhedsmedierne dækker de mest populære, eller om det er dem, der får mest mediedækning, der løber af med sejren, kan tallene ikke sige noget om.

Ifølge studielektor ved RUC Mads Kæmsgaard Eberholst er der en sammenhæng mellem, om man er profileret i medierne, og om man opnår valg.

- Det kommer ekstremt meget an på, hvor i landet man befinder sig. På fx Samsø og Læsø kan man godt have et sindssygt godt demokrati uden mediedækning, siger han.

- Når bunden kan blive valgt ind, er det også et udtryk for, at det er spidskandidater, Borgmesterbarometeret ser på, så det er ikke den reelle bund, siger han.

Mediedækning påvirker kandidaters valg

Det er en kendt sag, at medierne går efter de velkendte - typisk partilederne og nummer to, fortæller Mads Kæmsgaard Eberholst. Det ved forskerne fra folketingsvalgene. Men det danske demokrati er meget komplekst, og mediedækningen er bare én af mange mekanismer, der påvirker udfaldet. Og medierne har en effekt i forhold til at opnå valg, siger han, dog ikke den største, for så ville både folketings- og byrådssammensætningen se noget anderledes ud.

Det er Kolding et udmærket eksempel på, mener han. Eva Kjer Hansen (V) og Villy Søvndal (SF) - begge opstillet i Kolding, er de to kandidater, der har høstet mest omtale. De er da også begge blevet valgt ind, men ingen af dem lykkedes med at få borgmesterposten.

Noget af det, der ifølge Mads Kæmsgaard Eberholst kendetegner det danske demokrati og mediedækningen, er, at kandidater fra modstående partier får nogenlunde lige meget taletid.

- Vi har en udmærket politisk konstruktion, hvor medier lystigt og loyalt reflekterer det, der kører mellem borgere og politikere, siger han.

Så i stedet for at være efter medierne for at give profilerede politikere meget omtale, kan man rose dem for, at de godt ved, hvem der er populære, mener han.

- Der er en sammenhæng.

Top 25 og bund 25 borgmesterkandidater:

Målt på hvor meget omtale den enkelte kandidat har fået i nyhedsmedier fra 1. oktober til valgdagen 16. november.

Se den foreløbige borgmesterliste her

Fakta om Borgmesterbarometeret

Borgmesterbarometeret overvåger mediedækningen af 326* udvalgte borgmester- og spidskandidater fordelt over landets kommuner.

Kandidaterne overvåges i alle danske nyhedsmedier samt referater fra de store tv- og radioudsendelser.

De 326 kandidater er udvalgt på baggrund af Altingets vurdering af, hvem der er i spil til borgmesterposter.

Er en udtalelse fra en kandidat bragt i flere af de overvågede medier, tæller den det antal gange, den er bragt.

*Forskerne har reduceret antal kandidater fra 327 til 326, efter DK Nyt påpegede en fejl i forbindelse med en af kandidaterne.

Kilde: RUC

11 af de 25 der fik mest medieomtale fik en borgmesterpost