Hofor går nu efter helt at undgå udledning af spildevand i Øresund

KORT NYT3. JUN 2020 7.26

KØBENHAVN / FREDERIKSBERG / GENTOFTE: Der er begrundet håb om, at man helt kan undgå en udledning af 290.000 kubikmeter spildevand i Øresund. Ifølge Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), har Københavns Kommune og Hofor forpligtet hinanden på at finde en anden løsning end den oprindelige, hvorefter spildevandet fra Gentofte, Frederiksberg og København skulle ledes ud i Øresund, mens ledningen midlertidigt var lukket.

Hofor er lige nu ved at undersøge, om man kan rense spildevandet lokalt, og hvordan man kan transportere spildevandet. Desuden ses der på, om man kan lave nogle konstruktionsmæssige løsninger, omkring det byggeri over spildevandsledningen, der skal laves. Det er en transport af spildevandet, der lige nu virker som den mest oplagte løsning ifølge Hofor.

- Det, som har ændret sig, er jo, at vi har fået mere tid. Vi har mange flere måneder til at gå ind i en proces og få det til at lykkes, siger forsyningsdirektør Ole Adeler fra Hofor.

Ritzau

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt