VEJLE: Da en borger bad om aktindsigt i dokumenter vedrørende en konkret sag, vurderede Vejle Kommune, at man samlet set skulle bruge for lang tid på at behandle anmodningen og gav derfor borgeren et afslag - men det var kommunen ikke i sin gode ret til, vurderer Ankestyrelsen.
Vejle Kommune afslog anmodningen, fordi den er en af 21 anmodninger eller klager over afslag på anmodninger fra den samme borger. De er alle relateret til samme sag. Og når kommunen lægger dem sammen, ja, så overstiger tidsforbruget mere end 25 timer, og det kan betegnes som et 'uforholdsmæssigt ressourceforbrug', som det kaldes i offentlighedsloven. Og så har kommunen ifølge loven ret til give afslag på aktindsigten.
Problemet er bare, at Vejle lagde tidsforbruget på alle aktindsigterne sammen, og sådan kan man ikke gøre det op ifølge Ankestyrelsen. I stedet skulle Vejle have set på tidsforbruget på den enkelte anmodning.
Hvis man skal kunne bruge Vejles argument om at se på det samlede tidsforbrug, så skal der ifølge offentlighedsloven være tale om cirka 10-15 anmodninger om aktindsigt inden for det seneste halve år. Den pågældende borger har på fire år henvendt sig 21 gange i forbindelse med anmodninger eller klager over afslag på anmodninger, og det kommer altså ikke op på de 10-15 gange det seneste halve år. Derfor må Vejle vurdere om igen.
Læs hele afgørelsen her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.