dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Arkivfoto, Københavns Kommune.
Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix

Ti projekter får støtte til styrkelse af det nære sundhedsvæsen

KL og Sundhedskartellet er klar med de ti projekter, der får del i en pulje, der skal styrke udviklingen af det nære sundhedsvæsen.
2. MAR 2020 8.47

Det nære sundhedsvæsen er en realitet og stiller fortsat større og større krav til kommunernes sundhedspersonale.

Derfor blev der afsat en pulje i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2018. Og nu er KL klar med de ti projekter, som er udvalgt blandt 46 og nu får støtte til praksisnær forskning og kvalitetsudviklingsprojekter i kommunerne. 

De er fordelt på fem forskningsprojekter og fem udviklingsprojekter. 

Projekterne tæller blandt andet to styks i Vejle Kommune, hvor opkvalificering af sygeplejersker skal ske gennem udveksling på tværs af sektorerne på det ene. Her skal projektet bruges til kompetenceudvikling, som på længere sigt skal give borgerne bedre sammenhængende forløb.

Et af forskningsprojekterne går også ud på bedre sammenhængende forløb. Det er i Syddjurs, hvor praksisnær forskning skal belyse, hvordan dokumentationspraksissen bidrager til borgerforløbene.

Formanden for KL's sundheds- og ældreudvalg, Jette Skive (DF), er glad for nu at have projekterne klar.

- Vores medarbejdere spiller en nøglerolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen, og det er vigtigt med et konstant fokus på, at de rette kompetencer er tilstede, når opgaverne udvikler sig. Det giver kvalitetspuljen et væsentligt bidrag til, siger Jette Skive.

 

Læs mere om alle projekterne hos KL.

ibs

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ti-projekter-faar-stoette-til-styrkelse-af-det-naere-sundhedsvaesen

GDPR