dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
De unge i Mariagerfjord kan ikke få busplanerne til at passe med deres sociale liv - så nu får de gratis taxi-kørsel på kommunens regning.
Henning Bagger, Ritzau Scanpix

Gratis taxa til unge der ikke bryder sig om busplanen

Mariagerfjords unge har svært ved at få busplanen til at korrespondere med deres sociale liv, og derfor tilbyder kommunen nu gratis taxa-kørsel til alle mellem 15 og 21 år.

MARIAGERFJORD: Yderkommunerne fattes unge, og derfor tager Mariagerfjord nu radikale midler i brug for at tækkes kommunens yngre borgere. Frem til juli kan alle 15-21 årige køre i gratis taxa alle ugens dage, oplyser kommunen.

Med forsøgsordningen 'Flextur Unge' kan de unge mellem 15 og 21 år nu bestille taxature på kommunens regning, når de skal de rundt i fjordkommunen. Det gode tilbud gælder alle ugens dage fra kl. 15-23, og politikerne håber, initiativet vil gøre livet lettere for de unge.

- Mange unge synes simpelthen ikke, at deres sociale liv stemmer overens med busplanen. Det er især et problem for unge i vores kommune, fordi vi ikke har mulighed for at tilbyde den samme service som de store bykommuner, siger Jørgen Hammer Sørensen (DF), der er udvalgsformand for Teknik og Miljø.

Forsøgsordningen kører indtil udgangen af juni og skal undersøge, om flexture er svaret på de unges behov for fleksibel transport.

- Vi håber, at det nu bliver mere attraktivt for unge at bo, leve og arbejde i vores kommune. Hvis de tager godt imod tilbuddet, skal vi tage stilling til, hvordan vi kan få det gode tilbud til at køre videre, siger udvalgsformanden. 

'Flextur Unge' er et samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab, hvor Mariagerfjord Kommune betaler NT for at køre de unge fra adresse til adresse i kommunen. Foreløbig er der afsat 200.000 kr. til projektet.

MG

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/gratis-taxa-til-unge-der-ikke-bryder-sig-om-busplanen

GDPR