Vestre Landsret har underkendt en afvisning fra Folketingets Indfødsretsudvalg til dispensation i en statsborgerskabssag fra kravet om selvforsørgelse, fordi et fleksjob var udløbet, da lovgivningsarbejdet var lagt død, da der blev udskrevet folketingsvalg. Det var FV15, men sagen er først afgjort nu, et folketingsvalg senere.
Den tyrkiske mand, som sagen handler om, havde bestået indfødsretsprøve i 2013 og skulle derfor optages på et lovforslag om indfødsret til fremsættelse i Folketinget i foråret 2015. Men FV15 kom i vejen, og inden et nyt lovforslag kunne blive fremsat i det nyvalgte folketing, havde manden mistet sit fleksjob og var kommet på ledighedsydelse.
Indfødsretsudvalgets afslag på dispensation blev i første omgang godkendt af Retten i Aarhus i 2018, men Vestre Landsret er derimod kommet frem til, at afslaget på statsborgerskab er en overtrædelse af Menneskerettighedskonventionen og Handicapkonventionen. Mandens advokat oplyser, at Udlændinge- og Integrationsministeriet nu vil blive bedt om at genoptage sagen og om at tildele statsborgerskab.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.