For et år siden blev en mand idømt ti måneders fængsel ved byretten i Viborg for at have fremsat trusler mod MF Zenia Stampe (R). Den dom har landsretten samme sted nu stadfæstet og skærpet dommen til et år. Det oplyser TV2.
Den nu 38-årige mand delte i 2017 en video på Facebook, hvor han træder på og efterfølgende brænder et stykke pap med Zenia Stampe med ordene 'Vi mener sådan set, I alle sammen skulle brænde op i helvede, så vi hjælper bare lidt'.
Også i oktober blev en anden mand dømt for at fremsætte trusler mod folketingspolitikeren.
ibs