Demografi og kvalitetsudvikling lægger beslag på hele råderummet

AALBORG: Næppe er vi nået til 2020, før økonomerne begynder at tale om 2030-planer. Det gjorde forskningsdirektør og professor Torben Tranæs fra Vive, da han gav en status på KL's Kommunaløkonomiske Forum i Aalborg.

Det offentlige forbrug har holdt sig nogenlunde konstant siden 2009, men sammenlignet med udviklingen i bruttonationalproduktet, så var det offentlige forbrug mellem 2007 og 2015 relativt højere. At det er tilbage på niveau, kaldte Torben Tranæs udtryk for en økonomisk genopretningssucces.

De offentlige finanser er nu langtidholdsbare, konstaterede han. Og hvad vil råderummet så give af forbedringer? Det kommer an på dels de demografiske udfordringer, dels forventningerne til kvaliteten.

Frem til 2030 sker der fordobling af antallet af over 80-årige, og da de store årgange samtidig forlader arbejdsmarkedet, er der færre til at fodre penge ind i de offentlige kasser. Samtidig vil der være en kvalitetsstigning i det private forbrug, så det offentlige skal følge med op, for at det ikke skal opleves som en (relativ) serviceforringelse. De to ting tilsammen - demografien og kvalitetsudviklingen - vil tilsammen konsumere hele det råderum, der er.

Så selvom der vil blive brugt flere penge, vil det ikke opleves som fremgang, lød konklusionen. En slags forventningsafstemning ved starten af Kommunaløkonomisk Forum, der over torsdag og fredag blandt andet markerer startskuddet til årets økonomiforhandlinger mellem KL regeringen.