AARHUS: Parkeringer langs veje i byzonen blev gjort ulovlige i begyndelsen af 2014. Lovændringen betød, at det inden for byzonen var forbudt at standse og parkere uden for kørebanen alle steder, hvor der var et areal ind til en fysisk forhindring i form af en hæk, grøft, et hus eller lignende. Under daværende transportminister Ole Birk Olesen (LA) blev den nye lov lavet om, men nu er praksis ændret påny, skriver Aarhus Stiftstidende.
- Der er kommet ny retspraksis på området. Arealer, der ligger i forlængelse af eksempelvis fortove, regnes ikke længere som rabatter. Den slags arealer regnes nu for at være gangarealer, og gangarealer må man ikke holde på, siger lederen af p-kontrollen i Aarhus Joshua Krogager, som tilføjer, at der også på et andet område er en ændring på vej.
- Hidtil har det været lovligt at holde foran en port, som der ikke kan komme biler ud af, eksempelvis hvis porten blot er forsynet med en dør til gående og cyklister. Men i fremtiden må man heller ikke holde foran den slags porte. Hvis man gør det, risikerer man en p-afgift, siger Joshua Krogager.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.