KØBENHAVN: I begyndelsen af foråret får København måske selvkørende busser. Vejdirektoratet er nemlig nu i gang med at behandle en ansøgning om at indsætte føreløse busser som en forsøgsordning i Aarhusgadekvarteret i Nordhavn. Ansøgningen er lige nu i høring. Det skriver TV2 Lorry.
I april måned troede firmaet bag de førerløse busser, Holo, at Nordhavn ville være det første sted i landet med selvkørende busser, men Nordhavn blev overhalet af Aalborg. Her er et lignende forsøg med selvkørende busser allerede blevet godkendt. I Vejdirektoratet mener man, at godkendelsen af busserne i Aalborg gør behandlingen af Nordhavns-busserne lettere.
- Det gør, at der er bedre muligheder nu. Det er ikke nogen hemmelighed, at det har taget os lang tid at komme igennem processen med den første ansøgning. Men nu ved vi nogenlunde, hvad det handler om - i hvert fald i forhold til den type forsøg her. Så ja, med et kommende forsøg i Nordhavn forventer jeg, det kommer til at være en nemmere process for alle parter, siger Andreas Egense, der er afdelingsleder Vejdirektoratet.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.