Minimumsnormeringer kan trække forældrebetaling med op

Kommuner, der tog forskud på minimumsnormeringer, har varslet øget forældrebetaling. For den statslige normering skal det først handles af mellem finanslovspartierne.
4. DEC 2019 13.41

Indførelsen af minimumsnormeringer i dagsinstitutioner vil alt andet lige føre til højere forældrebetaling, skriver Ritzau med afsæt i finansloven. Om alt andet er lige, og om det i givet fald er det for alle forældre, er det dog endnu for tidligt at sige.

Den endelige model for implementeringen af minumumsnormeringer skal først handles af mellem finanslovspartierne, og det ventes at ske hen over første halvår af 2020 under ledelse af børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

- Jeg kan ikke garantere, at forældrene friholdes for betaling, før vi har en endelig model, hvor vi tager stilling til det i fællesskab. For os er det vigtigt, at folk med lave indtægter ikke får en ekstra belastning. Men når man skruer op for statens tilskud, så følger forældrebetalingen med op. Vi må se på balancen i den konkrete model, siger hun til Ritzau.

Flere kommuner tog i forbindelse med budgetlægningen for 2020 forskud på minimumsnormeringer, og her var en standardbemærkning i budgetaftalerne netop, at forældrebetalingen vil følge med op, når der bruges flere penge på personale. Forældrebetalingen udgør op til 25 pct. af en kommunes samlede udgifter til dagsinstitutioner og er i gennemsnit cirka 3.000 kr. om måneden for en vuggestueplads og 1.700 kr. for en børnehaveplads.

Minimumsnormeringerne, både den statslige og de kommunale, betyder, at der skal være en voksen pr. tre børn i vuggestue og en voksen pr. seks børn i børnehave, idet der er forskellige modeller, for hvordan det gøres op. Også det udestår til forhandling for det statsliges vedkommende.

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt