
Lederforeningen UU Danmark, der rummer ledere af kommunale centre for Ungdommens Uddannelsesvejledningscente, lukker ned til nytår, og foreningens opgaver overtages af KL, oplyser foreningen.
1. januar 2020 etablerer KL nemlig ’Enhed for uddannelses- og erhvervsvejledning i kommunerne’, som skal fortsætte og videreudvikle UU Danmarks opgaver.
Siden august har en ny lov forpligtet kommunerne til at oprette ungeindsatser, der skal sikre sammenhæng for de enkelte unge mellem 15 og 25 år på tværs af uddannelse, beskæftigelse og sociale indsatser.
UU Danmark har blandt andet haft en vigtig rolle i forhold til at udvikle vejlederrollen og vejledningsindsatserne, skabe netværk og dele erfaringer på tværs af kommuner og UU-centre.
Den nye enhed i KL får forkortelsen EUK og skal bygge på UU Danmarks sekretariat og netværk og videreudvikle UU Danmarks kompetencer og faglige understøttelse af vejledningsopgaven i sammenhæng med KL’s øvrige aktiviteter.
Kristian Heunicke, direktør i KL, er glad for at byde de nye kolleger velkommen i KL:
- De kommer med en særlig faglig viden og indsigt i et komplekst område, som jeg er overbevist om vil gøre KL endnu stærkere i forhold til at hjælpe kommunerne med de nye opgaver, som de skal varetage på vejledningsområdet.
Den nye enhed EUK forankres i KL’s kontor for Børn, Unge og Folkeskole. For at sikre en tæt kontakt til praktikerne på vejledningsområdet tilknyttes desuden en rådgivningsgruppe med medlemmer, som sidder i ledende funktioner i kommunernes uddannelses- og erhvervsvejledning.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.