FOLKETINGET: Det statslige selskab Energinet presser i forvejen citronen ved at kabellægge 15 pct. af den 170 kilometer lange højspændingsledning gennem Syd- og Vestjylland.
Sådan lød det torsdag fra Energinet på en teknisk høring, der var indkaldt til, fordi konklusionerne om, hvor meget der kan kabellægges, er draget i tvivl. Højspændingsledningerne har mødt stor modstand fra lokale politikere og borgere, der vil have gravet mere ned.
Borgere langs ruten vil gerne slippe for masterne, men Energinet, der driver elnettet, har i forvejen planlagt at kabellægge en stor del, lyder det.
Jyllands-Posten har i denne måned afsløret, at den danske stat har presset på for at få slettet passager i en rapport, som skulle undersøge muligheden for at lægge højspændingsledningerne i jorden. Ændringerne skete, selvom rapporten fra det canadiske konsulentfirma WSP skulle være uvildig. I rapporten åbnede WSP for, at halvdelen eller op mod hele linjen kunne lægges i jorden, hvis det blev undersøgt nærmere.
Det havde Energinet, som ejes af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, afvist, og konsulentfirmaet fandt undervejs tegn på, at der var 'en på forhånd fastlagt konklusion'. WSP blev herefter kaldt til møde i Danmark, og Energistyrelsen og Energinet fik ifølge Jyllands-Posten WSP til at omskrive rapporten.
Blandt pionererne
- Vi var blandt pionererne med lange vekselsstrømskabler. Energinet er glad for innovative løsninger, og vi vil meget gerne presse de tekniske grænser for, hvad der kan lade sig gøre med transmissionsnet, siger Henrik Riis, administrerende direktør for eltransmission i Energinet, under høringen.
Energinet konkluderede sidste år, at maksimalt 15 pct. af de planlagte 400-kilovolt-ledninger fra Idomlund ved Holstebro til den dansk-tyske grænse kan lægges i jorden. En højere andel vil blive for dyr og øge sandsynligheden for forsyningssvigt, men det er dog muligt, hvilket særligt Jyllands-Posten har beskrevet.
Der er dog grænser ifølge Energinet.
- Når det er sagt, så handler det her ikke om, at vi skulle lave en teoretisk udlægning af, hvad vi kunne bygge en gang. Et kriterie er, at anlægget skal kunne virke, have en rimelig levetid og stå færdigt i 2023, siger Henrik Riis.
Klimaminister Dan Jørgensen (S) udtalte på et samråd i september, at det ikke er teknologisk muligt at grave forbindelsen ned, og at han virkelig har 'tryktestet det her i mit system'.
Han deltog ikke i høringen torsdag, da han var forhindret, men vil blive underrettet om konklusionerne. Han ønsker derfor ikke at udtale sig endnu. Flere professorer har dog i medierne rejst tvivl om sagen, hvorfor der er indkaldt til en høring.
Danmark er generelt anerkendt for at have et af de absolut bedste elnet i verden med den højeste forsyningssikkerhed.
De 15 pct. kabellægning er i forvejen banebrydende, lyder det endnu en gang fra Energinet.
- Vi tror, at vi kan skubbe vidensniveauet og tilvejebringe de 15 pct. inden 2023. En yderligere stramning vil gøre, at vi ikke kan leve op til at drive elsystemet sikkert, siger Christian Flytkjær, chefanalytiker for eltransmission i Energinet.
Zig-zag
Engang i fremtiden bliver det givetvis muligt at kabellægge mere. Men der er længe til, lød vurderingen fra en række professorer, der deltog i den tekniske høring.
- Selvfølgelig vil der ske en teknologisk udvikling, som gør, at vi vil blive bedre til at grave luftledninger ned. Det tager bare rigtig lang tid. Med de 15 pct. er det lige før, jeg vil sige, at det er risikabelt, sagde professor Claus Leth Bak fra Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet.
Professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet istemte den udlægning.
- Med de kriterier, der er, så er det sådan, det er, sagde han og kritiserede samtidig de politiske og tekniske kriterier, der er opsat for opgaven.
Professor Björn Andresen ved Ingeniørhøjskolen på Aarhus Universitet påpegede, at der på grund af den grønne omstilling ikke er tid til at udskyde projektet, til teknologien bliver bedre.
- Nogle gange skal vi tage den sikre løsning og bygge den, selv om den måske skal skrottes, når teknologien engang er bedre. Vi har ikke tid til at vente. Tiden er bare løbet fra os, sagde Björn Andresen.
Professor Claus Leth Bak opfordrer til, at man inddrager borgerne og lader højspændingsledningerne zigzagge uden om borgernes grunde.
- Det vil koste en lille smule mere, ikke særlig meget, og det er teknisk muligt. De borgere, der skal leve med ledningerne, må være dem, der skal have størst mulig indflydelse på, hvor skidtet står, sagde Claus Leth Bak.
Henrik Riis fra Energinet understregede, at man forsøger at tage hensyn til den enkelte ejer.
ka / Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
