Helsingør anlægger ny hybridbane til landsholdet

KORT NYT21. NOV 2019 15.13

HELSINGØR: Danmarks fodboldlandshold vil fortsat kunne træne i Helsingør, da kommunen er kommet Dansk Boldspil-Union (DBU) i møde og vil anlægge en hybridbane, der er en kombineret græs og kunstgræsbane. Det skriver bold.dk 

- Vi har en dialog, som DBU har rejst direkte over for os, fordi spillerne er rigtig glade for at være i Helsingør, på Hotel Marienlyst og i de omgivelser, vi ellers har heroppe. Så vi har en aftale med DBU på plads. Den skal selvfølgelig formaliseres, men det er ikke sådan, at jeg skal til at gøre mine hoser grønne først. Vi er enige om, at samarbejdet skal fortsætte, siger Lars Rich til bold.dk.

Der er afsat syv mio. kr. til en hybridfodboldbane, der skal erstatte den kunstgræsbane, der ligger ved siden af Helsingør Hallen. Det er vedtaget i budgetaftalen, som SF, Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti har stemt for. Hybridbanen forventes at stå klar i 2021. 

Se budgetaftalen

esl

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt