En ny pris, ’Årets kommunale ildsjæle’, skal uddeles for første gang 2. december 2019 på Det Kongelige Bibliotek i København. Det er Statens Kunstfond, der uddeler prisen, hvortil der følger et studierejselegat på 15.000 kr. til det vindende team.
Til den første uddeling er detde fire kommuner Esbjerg, Helsingør, Thisted og Vejle, der er nomineret for deres indsats med at gøre kunst til en del af borgernes hverdag.
- Det kræver ikke blot politisk vilje og økonomisk prioritering. Det kræver også visionære medarbejdere, som med stor professionalisme kan drive kunstprojekter fra idé til færdigt værk. Med prisen 'Årets kommunale ildsjæle' vil vi gerne hylde de dedikerede medarbejdere og teams, der i høj grad er med til at få tingene til at ske, siger Søren Taaning, formand for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst.
Han håber desuden, at prisen kan være med til at inspirere andre kommuner til lade kunst fylde mere blandt borgerne.
Her følger begrundelse for nomineringerne:
- Esbjerg Kommune nomineres for pionerånd. Esbjerg har inviteret kunst og kunstnere inden for på Stengårdsvej. Med mod til at gå nye veje i det udsatte boligområde har Esbjerg indgået et strategisk og eksperimenterende partnerskab med Statens Kunstfond. Det kræver åbenhed for nye måder at arbejde på – både internt i kommunen og sammen med borgere og institutioner.
- Helsingør Kommune nomineres for vedvarende satsning for kunst. Helsingør tænker kunst ind i alt fra skoler over sundhedshuse til byrum. Det skyldes en succesfuld og langvarig satsning på at gøre kunst til en del af borgernes hverdag. En satsning baseret på politisk vilje og strategisk vision. Den vedvarende indsats giver plads til både permanent kunst og midlertidige eksperimenter. Plads til at gøre kunst til bindeled mellem lokale institutioner og nærmiljøet.
- Thisted Kommune nomineres for borgerinddragelse. 'KulTHYvator' er en vellykket model for, hvordan kommune, kunstnere og borgere kan arbejde sammen om kunst og byudvikling. Borgermøder, fællesspisning og samarbejde mellem kunstnere og skoleelever har ført til kunstprojekter med kunstnerisk kvalitet og forankring på stedet. Kunstprojekter, der har bidraget til ny identitet, vækst og fælleskaber lokalt.
- Vejle Kommune nomineres for organisering. Vejle skaber stærke organisatoriske rammer om kunstprojekter, som tilgodeser både kunsten og bureaukratiet, uanset om kunsten indgår i et anlægsprojekt, byudvikling eller klimasikring. Et bevidst arbejde på tværs af forvaltninger og fagligheder giver inkluderende processer. Kommunen sikrer kunstprojekters fremdrift og brede opbakning ved at involvere de politiske beslutningstagere på det rette tidspunkt.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.