Syddanmark får fælles datacenter

KORT NYT18. NOV 2019 14.20

SYDDANMARK: Region Syddanmarks to datacentre i Odense og Esbjerg er i dag blevet slået sammen til ét, da regionens nye center åbnede i Kolding. Centret rummer de computere og servere, som kører alle regionens it-systemer.

Den opgave bliver nemlig større de næste år, hvor regionen blandt andet tager Elektronisk Patientjournal, EPJ, og it-systemet RIPA SYD i brug. Derfor er driftssikkerheden vigtig og kommer altså helt i top og til gavn for sundhedspersonale, patienter og borgere. Centret bliver ifølge regionen 'data-hjertet', så der er også god styr på sikkerheden, der skal holde udefrakommende ude. 

Regionen afsatte i 2018 25 mio. kr. til at etablere det nye regionale datacenter på den matrikel, der blev ledig, da psykiatrien sidste år flyttede fra Kolding Sygehus til Vejle, og datacentret har et areal på 600 m2 og er placeret tæt på Kolding Sygehus.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt