ESBJERG: Det skabte røre i kirkekredse, da Esbjerg Kommune for to år siden fremlagde planer om at droppe begravelserne på den historiske del af Jerne Kirkegård og skabe en park i området omkring gravhøjen, bondestenene og kirken fra 1100-tallet, skriver JydskeVestkysten.
Idéen var en del af den udviklingsplan, der blev fremlagt og sendt i høring i september 2017, og så kom protesterne. Foruden et høringssvar fra biskoppen for Ribe Stift, blev der arrangeret høringssvar og protester fra blandt andre en kirkegårdskonsulent, de kongelige bygningsinspektører og Nationalmuseets daværende museumsinspektør, hvori planerne blev kaldt uacceptable.
De stærke reaktioner kom bag Esbjerg Kommune og Teknik & Byggeudvalget, der efterfølgende gik i dialog med Ribe Stift, Skads Provsti og Jerne Menighedsråd i et forsøg på at finde et kompromis. Tvisten har taget over to år at udrede, men nu har kommunen overgivet sig og skrottet parkplanerne.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.