dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Billund smækker kassen i for at undgå økonomisk straf fra staten

Overskridelse af servicerammen betyder fremover budgetopfølgning hver måned i stedet for hvert kvartal.
13. NOV 2019 11.54

BILLUND: En ordinær kvartalslig budgetopfølgning har fået Billund Byråd til øjeblikkeligt at smække kassen i på serviceområdet. Det vil sige med ansættelsesstop og 'opbremsning på alle områder, således at serviceudgifter udelukkende forekommer, hvor det er absolut nødvendigt', som det hedder i budgetopfølgningen.

Det er en overskridelse af servicerammen på 31 mio. kr., der har sat alarmen i gang. Foruden at beløbet kommer til at mangle i kommunekassen, så er der også risiko for en statslig sanktion på 20-30 mio. kr., som så i givet fald skal spares andetsteds, når der skal lægges 2021-budget om et lille års tid.

Det er især anbringelser, der mønstrer et merforbrug: 16 mio. kr. fordelt på to udvalg. På folkeskoleområdet er overskridelsen 11 mio. kr. I fordelingen på udvalg af disse og andre overskridelse er det børneudvalget, der har brugt flest penge for meget (23 mio. kr.), mens unge- og kulturudvalget præsterer en overskridelse på knap det halve (ni mio. kr.).

Voksenudvalget har også en overskridelse på små tre mio. kr., mens de resterende to udvalg trækker den anden vej med mindreforbrug, dog langt fra nok til at opveje noget.

Budgetopfølgningen minder da også om, at 'det er fagudvalgenes opgave at skabe budgetbalance på områderne, herunder overholdelse af servicerammen'. Udvalgene vil fremover blive holdt mere i ørerne i form af budgetopfølgninger hver måned i stedet for som hidtil hvert kvartal.

 

Se budgetopfølgningen fra byrådsreferatet.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/billund-smaekker-kassen-i-for-at-undgaa-oekonomisk-straf-fra-staten

GDPR