
SØNDERBORG: Lisbeth Hansen bliver ny økonomidirektør i Sønderborg Kommune efter mange års erfaring som økonomichef i Silkeborg.
- Efter en lang ansættelse i Silkeborg, så ser jeg nu frem til at give mit bidrag i en anden kommune. Jeg valgte Sønderborg, fordi det er en kommune, som konkret arbejder for vækst og udvikling - og der kan jeg bidrage med de erfaringer, som jeg har fra mine tidligere job, siger Lisbeth Hansen.
Lisbeth Hansen har tidligere arbejdet inden for den statslige sektor, er oprindeligt uddannet cand.merc. og har blandt flere efteruddannelser en Executive Master i forandringsledelse.
- Det har været afgørende at få et direktionsmedlem, som styrker udviklingen af det øverste ledelseslag i kommunen. Med Lisbeth Hansen på holdet får direktionen en endnu bredere fordeling af profiler, og vil nu bestå af tre mænd og tre kvinder. Ligeledes har Lisbeth Hansen vist, at hun evner at eksekvere de forandringsprocesser, som vi står overfor i forbindelse med digitaliseringen af den offentlige sektor, udtaler kommunaldirektør Tim Hansen.
Lisbeth Hansen er oprindeligt opvokset i Tønder-området. Hun tiltræder 1. december og vil med ansættelsen flytte til Sønderborg-området.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.