Færge fra Læsø til Gøteborg på tale

KORT NYT30. OKT 2019 15.24

LÆSØ: En enig kommunalbestyrelse på Læsø har besluttet at fortsætte forhandlingerne med Stena Line om en færgeforbindelse mellem Gøteborg, Østerby Havn og Frederikshavn, oplyser Nordjyske. Med sådan en trekantssejlads vil Læsø komme tættere på storbyen Gøteborg og et skandinavisk marked, der strækker sig fra Oslo til København.

En henvendelse fra Stena Line om havneleje i Østerby Havn blev først behandlet som et lukket punkt på økonomiudvalgets dagsorden forrige mandag. Tilsvarende blev punktet behandlet på den lukkede dagsorden i kommunalbestyrelsen mandag aften. 

Den nye færgerute vil blive drevet af Stena Line, der også lægger færge til. Et kommende færgeanløb vil medføre en betydelig udvidelse af Østerby Havn.

ka