Midtjylland får 120 nye sygeplejerske-studiepladser

KORT NYT29. OKT 2019 15.15

MIDTJYLLAND: Udsigten til et supersygehus i Gødstrup og generel mangel på sygeplejersker i Region Midtjylland har fået Uddannelses- og Forskningsministeriet til at give grønt lys til 120 ekstra studiepladser på sygeplejerskeuddannelsen. 40 af dem kommer til at ligge på VIA i Herning, mens de er tilknyttet uddannelsen i Holstebro, hvor de sidste ligger.

De 40 pladser i Herning kommer til at være en såkaldt uddannelsesstation, som blev oprettet som forsøg i 2017. Med stationerne gælder der andre krav, fx skal den del, der gennemføres på stationen, svare til maksimalt halvdelen af den teoretiske del af uddannelsen angivet i ECTS-point. Ifølge minister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er den midtjyske placering oplagt.

- Det er regeringens ambition, at der skal være rigtig god dækning af velfærdsuddannelserne i hele landet. Med godkendelsen af 40 nye sygeplejerskepladser i Herning tager vi et vigtigt skridt i retning af en bedre geografisk spredning af velfærdsuddannelserne, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt