Sundhedsminister går ind i sag om diabetes-teknologi

KORT NYT29. OKT 2019 8.15

Smarte stik-fri måleapparater kan ifølge overlæger og sundhedsøkonomier spare diabetespatienter for følgesygdomme og samfundet for regningen ved sygdomme på længere sigt, men hverken kommuner eller regioner er specielt interesserede i at betale, for producenten Abbot sælger produktet dyrt og udbyder det ikke til privat salg i Danmark. Og derfor har kun 12 pct. af 25.000 voksne type 1-diabetikere adgang til udstyret.

Det får ifølge TV2 Østjylland nu sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ind i sagen om diabetes-måleudstyret: 'Det er vigtigt, at vi får taget grundlæggende hånd om problemstillingen på tværs af regioner og kommuner, da det jo netop er her, at borgere og patienter oplever udfordringer i dag', skriver han i et svar til Sundheds- og Ældreudvalget. 

'Derfor vil en tydeliggørelse af reglerne vedrørende afgrænsningen mellem behandlingsredskaber og hjælpemidler også indgå i mine og regeringens fremadrettede overvejelser, hvor vi sammen med Social- og Indenrigsministeriet vil se på, hvordan vi kan tage hånd om de udfordringer, der er på området i dag', skriver han videre. 

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt