På syv år er antallet af børn med anden etnisk baggrund i familiepleje steget med 63 pct., viser tal fra Danmarks Statistik. Og den store stigning vækker bekymring, skriver DR København.
Hos Plejefamiliernes Landsforening efterlyser man mere støtte fra kommunerne til at undgå konflikter med børnene og dårligt forældresamarbejde på grund af de store kulturforskelle, der kan være i at få et plejebarn med en anden baggrund en dansk.
- Det kan være små ting. Bare det at have sit plejebarn sovende uden for i en barnevogn en vinter er en fuldstændig umulig tanke for en muslimsk mor, siger Thomas Vorre, der er formand for Plejefamiliernes Landsforening til DR.
Derfor bør kommunerne blive bedre til at hjælpe plejefamilier, siger han.
- Der er ingen tilsyn eller kurser, og man står meget alene. Det er ikke bare 'frikadeller eller ej'. Det er meget komplekse ting, siger Thomas Vorre til DR København, der udover at kræve mere støtte også foreslår, at man opretter et netværk for plejebørn med udenlandsk baggrund.
Det er blandt andet flygtningestrømmen i 2015 med mange uledsagede flygtningebørn, der har medført stigningen. Det har gjort, at plejefamilierne møder andre kulturelle udfordringer, end de er vant til.
Offentligt omsorgssvigt
Ekspert på området og pensioneret lektor ved Aalborg Universitet Marianne Skytte mener også, at kommunerne skal gøre mere for at hjælpe plejeforældrene. Hun mener, at mange plejeforældre har brug for at skelne mellem hverdagsproblemer og de problemer, der skyldes kulturelle forskelle.
For hvis de ikke kan det, kan det få store konsekvenser for særligt mindre børn, der ikke taler godt dansk.
- Vi risikerer at lave et offentligt omsorgssvigt. Barnet forstår meget lidt i løbet af de første par måneder hos plejefamilien, siger hun til DR.
Marianne Skytte påpeger desuden, at både FN's børnekonvention og den danske servicelov slår fast, at børn med etnisk minoritetsbaggrund, der anbringes uden for hjemmet, har krav på, at der bliver taget højde for deres sproglige, kulturelle, etniske eller religiøse baggrund.
Der findes uddannelse
Kommunerne har fokus på at støtte plejeforældre, mener chef for KL's socialpolitiske kontor Janet Samuel. Blandt andet via et nyt, lovpligtigt uddannelsesforløb, som Socialstyrelsen lancerede for et par måneder siden. Det skal støtte plejefamilier i deres første år.
- Der er et specifikt modul i det forløb, der handler om børn med anden etnisk minoritetsbaggrund. Det skal være med til at løfte plejefamilierne og deres indsats, siger Janet Samuel til DR.
Men Plejefamiliernes Landsforening siger, at der mangler tilsyn og støtte senere i forløbet. Hvad tænker du om det?
- Materialet og undervisningsforløbet skal gerne sikre, at der bliver lavet ensartet kompetenceudvikling, som plejefamilierne kan deltage i. Det er en del af svaret på det problem, som Plejefamiliernes Landsforening rejser, siger Janet Samuel til DR.
Mens antallet af indvandrere og efterkommere der er i plejefamilie, er steget markant, er antallet af etniske danske børn i familiepleje kun steget en smule.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
