
VORDINGBORG: Sidste års uvante budgetenighed i Vordingborg blev en undtagelse. Venstre står uden for dette års budgetaftale, og det er der især én grund til: 120 mio.kr. til et nyt rådhus fordelt med fem mio. kr. i 2020, 20 mio. kr. i 2021, 60 mio. kr. i 2022 og 35 mio. kr. i 2023.
Foruden at man synes det er for dyrt, frygter Venstre også, at rådhusløsningen i Vordingborg er et første skridt til at lukke de dele af den kommunale administration, der er placeret i de andre gamle kommunehovedstæder Præstø, Langebæk og Stege på Møn.
Et andet stort byggeprojekt er en ny daginstitution for 39,5 mio. kr. fordelt med 6,5 mio. kr. i 2020, 29 mio. kr. i 2021 og 4 mio. kr. i 2022. På driften er den største udgift 15 mio. kr. årligt i 2020 og hvert af overslagsårene til det specialiserede socialområde.
Aftalepartierne er Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten, De Konservative, De Radikale og Alternativet, der i alt råder over 21 af Vordingborg Byråds 29 pladser, mens Venstre har de resterende otte. Byrådet andenbehandler budgettet 30. oktober.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.