NÆSTVED: Et enigt byråd i Næstved skiller sig ud blandt de hidtil indgåede budgetaftaler ved som det første at indeholde en skattenedsættelse. Aftalen skiller sig yderligere ud ved, trods enigheden, at rumme en uenighed om netop skattenedsættelsen, som to af partierne ikke står bag.
Sidste års budgetenighed var den første i årtier, men åbenbart så god en oplevelse, at man i år hellere vil have en enighed med indbygget del-uenighed end slet ikke nogen enighed. Borgmester Carsten Rasmussen (S) appellerede sidste år til, at budgetenighed kunne blive 'en ny og god tradition', og dette års budgetaftale er et skridt i den retning.
Bag budgetaftale står Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, De Radikale, Enhedslisten og SF, og det er de to sidstnævnte, der ikke vil være med til at sænke skatten. Men det bliver den så alligevel med de andres stemmer, og det sker ved at nedsætte dækningsafgiften på erhvervsejendomme med 1,75 promillepoint.
Nedsættelsen af dækningsafgiften er en fortsættelse af et flerårigt forløb, der har nedbragt den fra fem promille i årene til og med 2016 til nu en promille med virkning fra 2020. Budgettet gør sig derudover bemærket ved at operere med et minimalt overskud i 2020 (13 mio. kr.) for så at gå i minus i overslagsårene med underskud på 117 mio. kr. i 2021, 59 mio. kr. i 2022 og 149 mio. kr. i 2023.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.