Regeringens finanslovsforslag har tre hovedspor: Velfærd først, tilliden skal tilbage, og der skal sættes en ny grøn retning.
Velfærden gælder de ældre, børnene og de syge og omfatter også uddannelser. Til de områder er der over fem mia. kr., hvoraf en del i forvejen var disponeret i aftalerne mellem regeringen og dels KL, dels Danske Regioner.
Nyt er penge til 1.000 flere sygeplejersker, og der afsættes 0,7 mia. kr. til at tilbagerulle omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet. Herudover afsættes samlet cirka 1,3 mia. kr. til indsatser på socialområdet fordelt på perioden 2020-2023.
Vedrørende tillid gælder oprustningen især politiet og skattevæsnet, som får henholdsvis 1,2 mia. kr. og 1,5 mia. kr. Politiet skal dele beløbet med anklagemyndigheden, og skattevæsnet skal bruge pengene til genopretning, herunder et nyt skattecenter med 250 nye kontrolmedarbejdere.
Den grønne retning tilgodeses med en mia. kr. til ny grøn forskning som led i udmøntning af forskningsreserven. Derudover skal der ske en systematisk grøn målretning og prioritering af nuværende initiativer på tværs af regeringens arbejdsområder.
Finanslovforslaget rummer også en 2,1 mia. kr. stor reserve til blandt andet velfærd, herunder minimumsnormeringer, og grøn omstilling. Disse penge skal udmøntes konkret sammen med de aftaleparter, der måtte stå bag bag den endelige finanslov.
Finanslovforslaget præsenteres yderligere af finansminister Nicolai Wammen på et pressemøde kl. 12.
Se pixiudgave og finanslovforslaget fuld udgave.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.