SYDDJURS: Ifølge Social- og Indenrigsministeriets benchmarkingenhed stiger antallet af børn i specialklasser på landsplan. Men i Syddjurs Kommune går det den anden vej. Her falder antallet nemlig, siden et politisk flertal for tre år siden besluttede at lukke specialklasser og sluse børnene ind i almindelige klasser eller specialskoler. Det skriver Jyllands-Posten.
Avisen har beskrevet, at antallet er steget og undervisningsministerens, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), kritik af dette, da det presser kommunernes økonomi. De seneste tre år har Syddjurs halveret andelen af børn i specialtilbud fra 6,5 pct. til 3,4 pct. Her mener 2. viceborgmester Kirstine Bille (SF), at det var den rette beslutning. Det skaber vindere.
- Vi skaber ikke vindere ved at ekskludere dem. Der er mange måder at være normal på, og det synes jeg, at en normal folkeskole skal kunne håndtere, siger hun til avisen og forklarer, at kommunen fandt ud af, at den bedre kunne give børnene en specialindsats ved at lave sin egen specialskole i kommunen og sikre, at folkeskolerne var rustet til at tage sig af børn med særlige behov.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.