VIBORG: Viborg Kommunes klima- og miljøudvalg er netop blevet præsenteret for en ansøgning fra Jørgen Mads Clausens virksomhed Saltpower. Det drejer sig om, at selskabet vil teste sin nye teknologi i energiforsøg ved Energinets gaslager i Ll. Thorup, skriver Viborg Stifts Folkeblad
Saltpowers teknologi er baseret på saltvand og osmose, som i forening kan producere strøm. Saltet skal komme fra de underjordiske salthorste i Ll. Thorup, ligesom der skal anvendes vand fra Ll. Thorup-anlægget. I den forbindelse vil Saltpower blandt andet have lov til at udlede det brugte salte vand i Lovns Bredning i Limfjorden. Et af de store spørgsmål er imidlertid, om det brugte salte vand indeholder tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer og dermed vil øge forureningen i fjorden.
- Vi synes, at det lyder spændende. Men vi må have flere oplysninger, før vi eventuelt giver lov til et forsøg. Vi skal ikke have mere forurening af fjorden, siger formand for klima- og miljøudvalget Stine Damborg Hust (K), som har bedt Saltpower om yderligere oplysninger, der kan danne grundlag for en miljøvurdering.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.