dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Nyborg vil bygge 1.150 boliger uden CO2-aftryk

Godsejer og arkitekt står bag vision om ny bæredygtig bydel af cirkulært træbyggeri.
17. SEP 2019 13.30

NYBORG: Godsejer vil bygge ny bydel med 1.150 boliger på et 317.000 kvadratmeter stort areal ved Nyborg. Helhedsplanen for de 180.000 kvadratmeter byggeri er baseret på en vision om cirkulært træbyggeri uden CO2-aftryk. Gregers Christian Juel, Juelsberg Gods, har i samarbejde med arkitekt Knud Aarup Kappel udarbejdet helhedsplanen for den nye bydel, Auernakke.

'I praksis stræber Auernakke efter, at det samlede CO2-byggeregnskab er det bedst opnåelige, baseret på samtidens viden i forhold til det salgbare. FN’s klimakonvention udgør en central faktor for Auernakkes vision, hvor byggeri af træ, i kombination med vedvarende rene energikilder, er det oplagte svar på klimakonventionen', lyder det i forordet til helhedsplanen.

'Anvendelse af træ i byggeriet er nyt i Danmark, hvor andre lande omkring Danmark er væsentligt længere fremme med træbyggeri. Der ligger en stor opgave i at finde nøglen til et optimalt træbyggeri under danske forhold', lyder det videre.

Teknik- og Miljøudvalget i Nyborg behandlede sagen i denne måned. Af et referat fremgår det, at der lægges op til en arkitektkonkurrence om udviklingen af den nye bydel, hvor der foruden de 1.150 boliger skal opføres 20.000 kvadratmeter parkeringshuse. Samlet skal der bygges 180.000 kvadratmeter.

Bydelen skal derudover indeholde en række andre funktioner såsom erhverv, kultur, undervisning/læring og forskningsfaciliteter. 

Fokus på træ, cyklisme og fællesskab
Der arbejdes med fire bærende søjler for Auernakke i form af bymæssighed, fællesskaber, sundhed og ånd. Med udgangspunkt heri udfoldes ideen om bydelen Auernakke, hvor blandt andet et fokus på træbyggeri, cyklisme, lokalt byliv og fællesskab fremhæves. 

Samlet set væsentligt flere boliger end der i øjeblikket er planlagt for, og planen er da også på vej gennem det politisk system i Nyborg Kommune. Teknik- og Miljøudvalget har godkendt helhedsplanens princip om en bæredygtig, bymæssig byudvikling som grundlag for det videre arbejde med Auernakke-grunden. 

I det videre arbejde ønsker idémændene at afholde en åben arkitektkonkurrence om udviklingen af bydelen primo 2020 igennem et samarbejde med Nyborg Kommune og arkitektforeningen. 

Herefter følger en proces med ændring af kommuneplanrammen, rammelokalplan for bydelen og byggeretsgivende lokalplan for etape 1.

MG

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nyborg-vil-bygge-1-150-boliger-uden-co-sub-2-sub-aftryk

GDPR