Viborg stiller minibus til rådighed i tre landsbyer

KORT NYT11. SEP 2019 11.35

VIBORG: Viborg Kommune stiller minibusser til rådighed i tre landsbyer for at styrke den offentlige trafik i landdistrikterne. I Gammel Hvam, Vridsted og Låstrup i udkanten af Viborg Kommune har borgerne i det seneste år haft en minibus stående, som de frit har kunnet benytte sig af, når pensionister skal til lægen eller en gruppe indbyggere vil på strøgtur i Viborg.

Det oplyser Europcar, der nu skal levere en fuldautomatisk ordning til at bestille og bruge busserne - i lighed med andre delebilsordninger. Busserne er en forsøgsordning, støttet af Trafikstyrelsen, igangsat for at binde landdistrikterne sammen, og dermed gøre det mere attraktivt at bo langt fra hovedbyerne.  

– Viborg Kommune er den arealmæssigt næststørste i landet. Størrelsen alene gør det svært at betjene alle landsbyer tilstrækkeligt med offentlig trafik, hvilket desværre har været en årsag til, at borgere er flyttet fra landsbyerne. Derfor indførte vi disse busser som et serviceløft til de yderste områder. På længere sigt vil vi gerne udvide til flere af kommunens landsbyer, siger Johannes Vesterby (V), formand for teknisk udvalg i Viborg.

ka

 

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt