Esbjerg opkrævede for meget i madpenge fra handicappede

KORT NYT10. SEP 2019 13.58

ESBJERG: Handicappede i botilbud er i visse tilfælde blevet afkrævet for meget i betaling for kost, viser en undersøgelse, som Esbjerg Kommune selv har sat i værk. Ýderligere undersøgelser skal afdække omfanget, skriver JydskeVestkysten.

Problemet gælder handicappedes betaling for medarbejderudgifter ved fremstilling af mad. Denne andel af den samlede udgift skal kun betales, hvis den handicappede ikke kan deltage i madlavningen. Hvis personen deltager, er medarbejdernes opgave socialpædagogisk og ikke noget, der skal betales ekstra for.

Det er uvist hvor mange der er blevet opkrævet fejlagtigt, men det skal en oprydning i 200 sager afdække. På grund af det ukendte omfang er der heller ikke sat beløb på den mulige tilbagebetaling.

mk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev