FREDERIKSSUND: Der kommer en S-togstation i Vinge, selvom der fortsat er yderst begrænset bosættelse i området. Det lover regeringen ifølge BygTek. Enhedslisten har ellers forsøgt at få den nye transportminister Benny Engelbrecht (S) til at pause stationen til 55 mio. kr, der er aftalt blandt forligspartierne, S, R, SF og EL. Men på et møde mellem partierne er det besluttet at fortsætte stationsprojektet, selvom Banedanmark har konstateret, at projektet ikke kan holde sig inden for den økonomisk afsatte ramme.
Det kniber ellers fortsat med at få liv i den planlagte by, og seneste udvikling er heller ikke opmuntrende for den hårdt prøvede kommune, der 15. maj i år udbød køb af minimum 22.000 byggeretsmeter til boligformål i Vinge med forpligtelse til - sammen med kommunen - at udarbejde en arealudviklingsplan for det stationsnære område i byen.
Ved budfristens udløb den 2. september var der ikke indkommet et eneste bud. Borgmester John Schmidt Andersen (V) er, ikke uventet skuffet, og har derfor indkaldt byrådet til et ekstraordinært møde i aften onsdag og vil først efter byrådsmødet kommentere, hvordan man vil arbejde videre med projektet.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.