
Der er håb forude for kommuner og borgere, som venter på afgørelser i gamle klagesager på plan- og miljøområdet. Men nogle må stadig væbne sig med tålmodighed i op til tre år.
Nævnenes Hus i Viborg, hvor en række klagenævn blev samlet fra januar 2017, blev født med flere pukler af gamle sager, som har været vanskelige at få has på. Derfor blev der i finansloven for 2019 afsat en reserve til at komme puklerne til livs.
I april fik Nævnenes Hus bevilget ni mio. kr. fra reserven til at afvikle 1.921 sager fra Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet. Der følger yderligere 13 mio. kr. næste år og i 2021 samt syv mio. kr. i 2022, og så skal puklen være væk.
I første omgang har de nyansatte jurister kastet sig over sagstyper, hvor mange ligner hinanden, samt særligt samfundsvigtige sager. Derimod må omfattende og komplekse sager som udgangspunkt vente til den sidste del af perioden, oplyser Nævnenes Hus på sin hjemmeside.
Allerede i juli var de 1.921 gamle sager barberet ned til 1.423. Inden årets udgang skal det ned på 1.375 og i løbet af næste år yderligere halveres. Samtidig skal nye sager afgøres i løbet af seks måneder i gennemsnit for de to nævn.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.