dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Vred borgmester vil have lyntogene tilbage

KORT NYT
22. AUG 2019 8.32

HØJE-TAASTRUP: DSB har valgt at flytte lyntog mellem København og Odense over på den nye jernbanestrækning Ringstedbanen. Det vækker harme hos Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler (K), som i et åbent brev til transportminister Benny Engelbrecht kræver lyntogene retur, skriver TV2 Lorry.

'Det forekommer at være en ganske urimelig forskelsbehandling - og den rammer rigtig mange borgere og virksomheder. Hvis pendlerne fra Fyn og Sjælland oplever en tids- og komfortmæssig forringelse af den kollektive jernbanebetjening, så vil det resultere i, at flere og flere vil vælge egen bil - til stor ugunst for klima og miljø og med yderligere trængsel på vejene til følge samt de store samfundsøkonomiske tab, det resulterer i,' skriver Michael Ziegler blandet andet.

Rigtig mange virksomheder har placeret sig her på grund af Høje Taastrup Station. I DSB’s nye køreplan sparer passagerer fem-syv minutter på strækningen København-Odense. Til gengæld skal passagerer, som benytter Høje Taastrup Station og vil til Odense, forvente 20 minutters længere rejsetid, da de ikke har mulighed for at rejse med et lyntog.

MG

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/vred-borgmester-vil-have-lyntogene-tilbage

GDPR