Næsten en million danskere mangler at betale deres gæld til det offentlige. Det fremgår af en opgørelse fra Rigsrevisionen om statens forvaltning for 2018, som Berlingske er i besiddelse af, og som offentliggøres fredag.
Til sammenligning havde cirka halvt så mange, 513.000 danskere, ubetalt gæld til det offentlige fem år før, i 2013.
De knap en million danskere har en samlet gæld på lige under 100 mia. kr. Hver især har de i gennemsnit ubetalt gæld for 98.000 kr. Også her er der sket en fordobling på fem år.
Rigsrevisionen kalder Skatteministeriets arbejde med at få gældsinddrivelsen op at køre 'kritisabel'.
Rigsrevisionen gør det samtidig klart, at Gældsstyrelsens ressourcer har været bundet op på andre opgaver. Den aktive inddrivelse har derfor 'været begrænset'.
Minister-argument udfordres
Samtidig gennemhuller Rigsrevisionens beretning hidtidige argumenter om, at den voksende gæld til det offentlige hovedsageligt stammer fra danskere uden betalingsevne. Et argument, som tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V) adskillige gange fremførte som årsag til, at gælden til staten steg og steg.
De nye tal kommer bag på professor emeritus i offentlig forvaltning Jørgen Grønnegård Christensen fra Aarhus Universitet.
- Uden at vide, hvad der skyldes dårlige betalere, og hvad der skyldes systemfejl, som har forhindret inddrivelsen, viser omfanget, at det her ikke kun handler om dårlige betalere, for det er en væsentlig del af den danske befolkning, der har gæld.
- Det kan ikke bare være parkeringsbøder, vi taler om med det antal skyldnere og de beløb, siger han til Berlingske.
Tidligere skatteminister Karsten Lauritzen har ikke ønsket at udtale sig om Rigsrevisionens kritik til Berlingske.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
