
Når sommervarmen rammer, kan det give os lyst til en dukkert i en af landets søer, have eller åer. Men det medfører nogle steder alvorlige trafikale problemer, når alle pludselig skal parkere. Det kan give kaos og være et problem for sikkerheden, hvis redningskøretøjer ikke kan komme til.
Sådan har situationen blandt andet været i Solrød Kommune ved kalkgraven i Karlstrup, der bliver et yndet mål, når temperaturen sniger sig op. Kommunen gav sidste år tilladelse til, at et privat vagtværn kan kontrollere en del af området, mens politiet tager et område.
Alligevel løb politiet hurtigt tør for bødeblokke, da de tidligere på ugen var forbi og kontrollere for ulovligt parkerede biler foran fx brandveje, der også er til stor gene for beboerne i området.
Løsningen?
Ved Fjellerup Strand på Djursland har parkerede biler også været et problem i mange år, men nu ser det ud til, at der er fundet en løsning. I hvert fald oplever beredskabet ikke så store problemer med at komme frem som sædvanligt, skriver TV2 Østjylland.
Norddjurs Kommune har blandt andet øget antallet af skilte i område både på og langs vejen, hvor reglerne ridses tydeligt op. Fjellerup brandstation har også selv spillet en rolle i bekæmpelsen af de ulovlige parkeringer. De har nemlig selv delt flyers ud til folk, som fortæller, hvor de kan parkere lovligt.
Anders Enggaard, holdleder ved Fjellerup brandstation, forklarer til TV2 Østjylland, at det skaber dominoeffekt, hvis bare én bil holder ulovligt - så følger andre nemlig trop. Derfor skal den første slet ikke gøre det. En lokal Facebook-side har også været med til at sætte fokus på problemet.
På Bellevue Strand i Nordsjælland er Gentofte Kommune også opmærksom på problemet, hvor bilisters hensynsløse parkering har fået politiet til at komme med opfordringer til, at man parkere ordentligt.
Flere steder omkring Aarhus' strande er der også masser af ulovlige parkeringer, som kommunen er opmærksom på. Derfor er der også her massiv kontrol fra parkeringsvagter.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.