HOLBÆK: En del af den nyåbnede og længe ventede Holbæk Sportsby tæller en fodboldbane, men nu er sportsbyen løbet ind i endnu en udfordring. Græsarealet, som fodboldbanen ligger på, er nemlig ikke stort nok til at leve op til de 111 gange 72 meter, som DBU's krav lyder på inklusiv sikkerhedsafstand. Det skriver Sjællandske.
Dermed må der teoretisk set ikke spilles kamp på banen, når Holbæk tager hul på 2. division 4. august. Klubben har dog fået dispensation for den kommende sæson. Klubbens salgs- og kommunikationschef Asger Madsen kalder situationen 'grænsende til parodi', og klubben oplyser til Sjællandske, at problemet vil blive løst i løbet af efteråret - på entreprenørens regning.
Holbæk Sportsby har i forvejen været forsinket flere gange, inden den officielt åbnede i juni. Det skulle være sket allerede ved årsskiftet, men blandt andet en sammenligning af tidsplaner forårsagede allerede i oktober sidste år den første udsættelse.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.