Der er to slags personlig assistance til personer med funktionsnedsættelse, den ene efter serviceloven og borgerstyret, mens den anden har sin egen lov og gælder hjælp til at varetage et erhverv. Grænsefladen mellem de to slags personlig assistance har Ankestyrelsen afklaret i en principafgørelse.
I praksis forekommer det, at samme person har brug for begge slags personlig assistance, og det forekommer også at de to slags personlig assistance udføres af samme person, skønt der er tale om forskellige typer af opgaver, der skal løses under de to ordninger.
Principafgørelsen er truffet på basis af en konkret sag, hvor en kommune havde givet afslag på at øge timetallet for borgerstyret personlig assistance til en handicappet. Det er Ankestyrelsen enig i, idet den slags personlig assistance gælder personlig pleje, praktisk hjælp, ledsagelse, overvågning, og socialpædagogisk støtte.
Til gengæld mener Ankestyrelsen, at personen har krav på personlig assistance til at udføre erhvervsmæssige arbejdsopgaver. Hvor meget har styrelsen ikke noget bud på, hvorfor den pålægger kommunen at genoptage sagen og belyse behovet, så den kan træffe en afgørelse i sagen.
Se Ankestyrelsens principafgørelse.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.