dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Torben Åndahl, Ritzau Scanpix

Ankestyrelsen: Samtykke skal til for at ændre anbringelsessted

Kommuner skal indhente samtykke, inden ændring af anbringelsessted for et barn eller ung over 12 år. Ellers er afgørelsen ugyldig.
16. JUL 2019 7.03

Kommuner skal forsøge at indhente samtykke, inden de kan beslutte, at et barn, der er fyldt 12 år, eller en ung skal flytte anbringelsessted. Det har Ankestyrelsen slået fast på baggrund af to konkrete sager.

I de to sager fandt styrelsen ikke dokumentation for, at børn- og ungeudvalget i kommunerne havde forsøgt at indhente samtykke til at ændre anbringelsesstederne. 

Det er ifølge Ankestyrelsen 'væsentlige fejl i sagens behandling', og derfor er udvalgets afgørelse ikke er gyldig og ophæves i begge sager.

Sagerne drejer sig om ændring af anbringelssteder fra henholdsvis en åben døgninstitution til en sikret døgninstitution og fra et behandlingssted til en særlig sikret afdeling. Begge afgørelserne drejer sig altså om ændring af anbringelsesstedet, og det skal der indhentes samtykke til.

Reelt to afgørelser
Ifølge styrelsen er sagen principiel, da der reelt er tale om to ændringer, hvis der ikke er indhentet samtykke. For det første skal der træffes afgørelse om ændring af anbringelsesstedet og dernæst, at det skal være til en sikret døgninstitution eller en særlig sikret afdeling.

Når den unge eller barnet, der er fyldt 12 år, og forældrene ikke ønsker at give samtykke til ændring af anbringelsesstedet, skal sagen behandles i børn- og ungeudvalget. Men i den ene sag havde udvalget blot behandlet selve spørgsmålet om at flytte til en sikret døgninstitution og altså ikke, om selve ændringen af anbringelsessted.

I den anden sag vurderer Ankestyrelsen også, at kommunens børn- og ungeudvalg har truffet afgørelse om flytning fra det hidtidige opholdsstedtil en sikret døgninstitution, inden der er taget højde for spørgsmålet om selve ændringen.

Derfor er der i begge sager kun taget stilling til det ene af de reelt to spørgsmål. I begge sager lægger styrelsen desuden vægt på, at de to anbragte ikke selv ønskede at flytte anbringelsessted.

 

Se Ankestyrelsens principafgørelse.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ankestyrelsen-samtykke-skal-til-for-at-aendre-anbringelsessted

GDPR