En tidligere lærer på den tyske privatskole Ludwig Andresen Schule i Tønder er torsdag blevet idømt fængsel i ni måneder for vold mod flere elever. Vestre Landsret har besluttet at gøre seks måneder af straffen betinget, mens tre måneder er ubetinget.
Resultatet af sagen er mildere end den tidligere dom fra byretten i Sønderborg, som i november sidste år idømte læreren fængsel i et år. Læreren begik vold mod ni elever fra 1. og 2. klasse ofte i form af halsgreb, fastslår landsretten. I andre situationer er der sket frifindelse for vold efter straffeloven. Det gælder, hvor den 41-årige lærer var tiltalt for at have taget hårdt fat i armen på børn eller for at have trykket en elev hårdt på skuldrene for at holde ham nede i en stol.
I en periode på fem år må læreren ikke beskæftige sig med børn under 18 år hverken erhvervsmæssigt eller i forbindelse med organiserede fritidsaktiviteter, har landsretten bestemt. Derimod undgår den 41-årige mand, der er tysk statsborger, at blive udvist af Danmark.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.