HELSINGØR: 'Nedbring antallet af borgere på sygedagpenge, og vi giver is.' Sådan lød det fra ledelsen til sagsbehandlere i Helsingør Kommune som motivation for at få flere af kommunens sygedagpengemodtagere over på et ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Det oplyser TV 2.
Men metoden møder kritik, da man risikerer, at det handler mere om måltal end mennesker. Derfor beklager centerchef for job og uddannelse Kristian Gundsø Jensen, at konkurrencen fik lov at løbe så længe, og han har nu besluttet at afslutte konkurrencen, som ellers skulle være kulmineret med isbaren på torsdag.
Medarbejderne skulle lægge en bold i et rør, når de fik flyttet en borger over på et andet forløb, og hvis kommunen så fik nedbragt tallet til 530 sygedagpengesager og 195 jobaktiveringsforløb, ville der være is. Den plan er nu skrottet efter kritik fra også Socialrådgiverforeningens næstformand i regionen Rasmus Balslev og professor i offentlig forvaltning Kurt Klaudi Klausen, der mener, at det kommer til at dreje sig om at 'skynde sig på en bestemt måde, og at det kan gå ud over kvaliteten'.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.